Set fra en pædagogisk synsvinkel

På skolen er alle ansatte uddannet lærere og i New Zealand uddanner man sig til den målgruppe man vil arbejde med og det fungere på den måde, at man vælger "lille" eller "stor" aldersgruppe. Det vil sige, at man kan arbejde med børn i Primary School og samtidig have kompetencer til at arbejde med Intermediate. Igen kan man ved at vælge den "store" aldersgruppe arbejde med Intermediate og Secondary - den skiller altså ved Intermediate (alder: 11-13 år):  

Deciding which education sector is right for you will help to determine your choice of ITE programme. Some ITE programmes are specifically for early childhood education (0-5 years), Māori immersion, primary (school years 0-8) or secondary (school years 7-13 or 9-13), while other programmes leave the choice until you are further into your study.

Intermediate schools cover school years 7–8 and these are included in primary and secondary ITE programmes.  (http://www.teacherscouncil.govt.nz/content/studying-be-teacher)

Læreuddannelsen (bachelor) tager tilsyneladende 3 eller 4 år. Dette afhænger af hvorledes man vælger, at sammensætte sit "program" for uddannelsen, fx tager det 3 år hvis man vælger at læse Early Childhood, som er uddannelsen til, at arbejde i hvad vi vil kalde en daycare (vuggestue/børnehave). Efter denne bachelor kan man vælge at læse en diplom og specialisere sig mere i et emne.

På hjemmesiden, som jeg henviser til ovenfor, nævner de ordet pedagogical (pædagogisk) og det lader til at det pædagogiske er et element, som indgår i uddannelsen, dog er det interessant at spørge de ansatte på skolen hvad de forstår ved pedagogy work - for her må de ofte "krybe til korset", de ved nemlig slet ikke hvad det betyder! P.t. er der lærerstuderende på skolen og jeg har snakket med én af dem om hvad pædagogik er og hvad hun mener det er - hun vidste hvad jeg snakkede om, men sagde hurtigt, at det kun var fordi de snakker en smule om det på uddannelsen. Dog havde hun stadig lidt svært ved at sætte ord på hvad hun egentligt skulle bruge det til, som del af sin praksis.  

På skolen kan man gøre sig fortjent til at modtage et guldkort - Dette får man hvis man har gjort en god gerning. Fx fik en pige et guldkort for at hjælpe en ældre kvinde, som fik et ildebefindende. Så er man et godt menneske (også udenfor skolen) skal man belønnes.
 De har lige indført sølvkort i denne uge - så nu er det lidt "nemmere" at få anerkendelse for sine gerninger.

Det pædagogiske bliver nævnt i skolen strategi for året, som en metode for at nå målet. Dette er jo virkelig interessant, da ingen (i hvert fald ikke flertallet) ved hvad det betyder og vigtigst af alt; hvordan man bruger det i praksis.

Som en pædagogisk støtte findes der på skolen teacher aid, hvilket vil sige ansatte (ingen er uddannet), som agerer støttepædagog praktisk talt - dog med fokus på læring (udelukket), såsom at undervise 1 til 1 med den i klassen, der har det største behov. Når Anne og jeg er en del af skolen i dette halve år fungerer vi også som teacher aid. 

Når lærerne forbereder deres undervisning bliver den større ramme sat af ledelsen og derudfra går lærerne sammen i de faggrupper (fx går alle science-lærere sammen), som de hører til og snakker, inspirerer og hjælper hinanden til hvordan et forløb kunne se ud - Dette kalder de Passion Pod og finder sted ca. 1 gang om måneden.